Emne: Love og konventioner


Anmeldelse

Giiti Titussen
Jan Joe Seidsen
Lara Olsen
Nuka Silas Nathanielsen
Onsdag d. 10. juni 2015

Der er efter vores opfattelse præcedens i forhold til medlemmer af landsstyrets ulovlige forbrug, idet tidligere medlem af landsstyret, Jens Napaattooq ved Grønlands Landsrets dom af den 21. december 2007 idømt anbringelse i anstalt i 4 måneder for uberettiget af have brugt ca. 130.000,00 kr. af Grønlands Selvstyres penge til blandt andet private middage og stripbar.

Offentliggørelse af rapporten

Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 31. december 2014

Aleqa Hammond skal betale for ferieudgifter i Paris og Island. Kuupik Kleist bør snarest få sit udestående ud af verden. Anthon Frederiksen skal betale for de rejser, som var private.

Opfølgning på landsstyremedlemmers mellemværende med Selvstyret

Deloitte, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
Tirsdag d. 30. december 2014

Bortset fra Kuupik Kleists mellemværende, så er alle embedsrelaterede mellemværender indfriet
Tilknyttede tekster:

Steen Lynge er skyldig i det samme som Aleqa Hammond

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Torsdag d. 13. november 2014

Da det blev afsløret skød Aleqa Hammond straks skylden på embedsfolk og rejsebureauer. Det skete på et pressemøde. Steen Lynge prøver nu at gøre det samme – blot i en pressemeddelelse.

Fnidder fnadder eller reel kritik?

Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 30. oktober 2014

Jeg beklager hvis du finder de spørgsmål vi har rejst irrelevante. Vi mener at det havde været uansvarligt ikke at påpege problemerne. Vi er enige i at det optager spalteplads i medierne der rettelig burde blive brugt til at diskutere politiske emner. Derfor mener vi også at kvoten nu må være opbrugt for fejlagtig praksis af forretnings-landsstyre.

Til IA's formand Sara Olsvig

Kim Kielsen, landsstyreformand og formand for Siumut
Søndag d. 26. oktober 2014

Derfor er det også en udtalt forudsætning i landstingsloven om Landstinget og landsstyret, at medlemmerne af landsstyret fortsat skal tage vare på deres pligter i et landsstyret og det skal ske i respekt for reglerne om landsstyremedlemmers ansvarlighed.

Ret og vrang

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Mandag d. 20. oktober 2014

Det er mit indtryk, at Grønland gennem årene har mistet mange medarbejdere, der har fravalgt at deltage i den udbredte nepotisme og det velkendte misbrug. De, der rejste tilbage til Danmark, har efterfølgende kunnet fortælle venner og bekendte og alle andre, der gad lytte, om den slags sandfærdige oplevelser. Det er en af forklaringerne på, at det er så svært at skaffe kvalificeret arbejdskraft fra Danmark.

Kaos fortsætter

Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Sara Olsvig, medlem af landsstyret og formand for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 17. oktober 2014

Hvis landsstyret fortsætter i det aktuelle spor, vil det få indflydelse på selve demokratiets indretning. Det kan Inuit Ataqatigiit ikke acceptere.

Politikernes misbrug af de offentlige penge

Stephen Vestbirk
Lørdag d. 4. oktober 2014

Det bedste jeg oplevede var mine børns udvikling i det grønlandske samfund, at vi fik en lille ny datter, og det værste var den hensynsløse korruption blandt embedsmænd og specielt den lille konge, der var øverstbefalende indenfor tandplejen og sammen med den sundhedspolitiske ledelse det store ord indenfor sundhedsvæsnet i Grønland, Frank Senderovitz.

32 siders varm luft og et forsøg på magtfordrejning

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Tirsdag d. 30. september 2014

Når Aleqa Hammond får bevilget orlov, er hun ikke længere en del af den udøvende magt. Derfor må Landstinget som den lovgivende magt udpege et nyt landsstyre. Det arbejde skal igangsættes umiddelbart efter Landstingets accept af Aleqa Hammonds ansøgning om orlov.
Tilknyttede tekster:

Brug dog kræfterne rigtigt

Brian Buus Petersen, Direktør, Grønlands Erhverv
Mandag d. 24. februar 2014

Der lægges nu op til, at myndighederne som noget nyt skal have mulighed for at foretage ransagninger i ansattes private hjem. En så vidtgående beføjelse er ikke en gang til stede i den nyeste danske konkurrencelovgivning, og Grønlands Arbejdsgiverforening har udtrykt alvorlig bekymring over forslaget.

Nanoq Beers manglende betaling af royalty

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Torsdag d. 31. oktober 2013

Det virker forbløffende, hvis et selskab, som er givet tilladelse til eksport af grønlandsk vand, har kunnet overtræde vilkår om betaling af royalty, uden at dette har medført reaktioner fra Selvstyrets side

Kan landsstyret gøre rede for årsagerne til lukningen af Nanoq Beer?

Aqqaluaq B Egede, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 30. oktober 2013

Efterspillet af det pågældende bryggeris betalingsstandsning og af det forudgående forbrug af samfundets midler giver anledning til at spørge til landsstyrets foranstaltninger, og til spørgsmålet om hvordan man har grebet sagen an.

Lov om ændring af lov for Grønland om børns retsstilling og arvelov for Grønland

Social- Børne- og Integrationsministeriet
Torsdag d. 3. oktober 2013

Det foreslås således, at faderskab til de omhandlede børn skal have samme retsvirkninger som faderskab fastslået ef­ter børneloven for Grønland, herunder at barnet får arveret efter sin far og hans slægt. Faderskab kan dog ikke begrunde genoptagelse af et dødsbo, der var afsluttet på det tidspunkt, hvor faderskabssagen blev anlagt, eller hvor anmodningen om genoptagelse af en afsluttet faderskabssag blev fremsat.
Tilknyttede tekster:

$37: Yngste retschef i historien?

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Fredag d. 6. september 2013

Undertegnede fandt, at det måtte være vanskelig for en så ung person med deraf følgende begrænset erfaring at bestride posten som retschef […]

§37: Advokatundersøgelsen - Ansættelse af Julie Rademacher

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Onsdag d. 4. september 2013

Er det korrekt, at landsstyret ønsker at kunne aflønne Julie Rademacher i en højere lønklasse end hun - med en kun halvt afsluttet kandidatuddannelse - ville have krav på efter den djøf-overenskomst, der var gældende, da stillingen blev slået op?

Formandens Departement søger en Retschef, der samtidig er leder af Lovafdelingen

Aleqa Hammond, Medlem af Folketinget for Siumut
Landsstyret
Onsdag d. 21. august 2013

Kvalifikationskrav: Politisk tæft, Lyst til at arbejde i en politisk ledet organisation

Politisk tæft i stillingen som landsstyrets retschef

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Onsdag d. 21. august 2013

Med tanke på stillingens beskaffenhed kunne man vel – ud over selvfølgelig betydelig juridisk indsigt og erfaring – have forventet et krav om faglig kompromisløshed og mod til at insistere på overholdelse af gældende regler.

Tolv spørgsmål vedr. Pilu og Retschefens fyring

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Tirsdag d. 20. august 2013

Vil formanden for landsstyret give afkald på sin parlamentariske immunitet, således at Politiembedet kan undersøge, hvorvidt der er baggrund for at rejse tiltale mod formanden for landsstyret i anledning af ovenstående forhold?

Pressekoordinator i formandens departement

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Torsdag d. 8. august 2013

Det virker besynderligt, at stillingen som pressekoordinator i formandens departement endnu ikke er blevet besat, eftersom der er gået næsten tre måneder siden ansøgningsfristen til den pågældende stilling udløb. Ydermere er det over to måneder siden, at der angiveligt skulle have været afholdt ansættelsessamtaler.

Afskedigelse af Selvstyrets retschef

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Onsdag d. 7. august 2013

Efter at have konsulteret en jurist vedrørende betydningen af sådanne ”mundkurvs-aftaler” kan jeg imidlertid henvise til en ombudsmandsudtalelse fra Landstingets ombudsmands årsberetning for 2008, hvori ombudsmanden udtaler, at aftaler om diskretion eller tavshed i forbindelse med fratrædelsesaftaler ikke kan gøres gældende overfor Landstinget eller et landstingsudvalg, som kræver oplysninger fra et landsstyremedlem.

§37: Hardenberg giver administrationen mundkurv på

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Onsdag d. 31. juli 2013

I en pressemeddelelse udsendt af departementschef Svend Hardenberg, Formandens Departement, d. 25. juli skriver departementschefen blandt andet: "Jeg vil gerne have lejlighed til at præcisere, at vi ikke kommer med udtalelser, hverken landsstyret eller ansatte i administrationen, om interne forhold i Selvstyret."

§37: Pilu - Rademacher - Aktindsigt

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Onsdag d. 12. juni 2013

Julie Rademacher koordinerede information for Aleqa Hammond både før og efter valget til Landstinget, men ifølge den netop udfærdigede ansættelseskontrakt tiltrådte hun først 15. april. Har hun modtaget løn, vederlag, diæter eller andre former for betaling fra Selvstyret før denne dato?

§37: Aktindsigt

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Tirsdag d. 11. juni 2013

Reglerne om aktindsigt er helt klare: Den myndighed, der modtager en anmodning om aktindsigt skal hurtigst muligt tage stilling til anmodningen. Er en anmodning om aktindsigt ikke imødekommet eller afslået inden 10 dage efter, at den er modtaget, skal den der har anmodet om aktindsigt underrettes om grunden hertil.

§37: Fratrædelsesgodtgørelse og "mundkurvsaftale"

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Tirsdag d. 11. juni 2013

Vi har før set eksempler på, at offentligt ansatte embedsmænd afskediges, uden at have begået tjenesteforseelser som kan begrunde en disciplinær afskedigelse. Det har kostet landskassen – og dermed borgerne – dyrt, fordi Selvstyret så må betale en fratrædelsesgodtgørelse på nogle måneders eller års løn.

Grønlænderkortet

Michael Rosing, medlem af Landstinget for Demokraterne
Tirsdag d. 26. februar 2013

Nogle gange ville det være rart at kunne trække et kort op af lommen, der siger "Grønlænder". Et helt simpelt nationalt ID-kort, der kan bruges alle steder.

Høringssvar fra Greenland Transparency til forslag til Storskalalov

Anders Meilvang, formand for Greenland Transparency
Onsdag d. 17. oktober 2012

Med hensyn til bemærkninger om overenskomst, udenlandske arbejdere, henvises der til det internationale skibsregister. Transparency Greenland finder det kritisabelt, at man i et forslag til storskalalov, som en selvfølgelighed, henviser til et eksempel der intet har med infrastrukturprojekter at gøre og som er blevet til i en helt særlig kontekst - nemlig Danmarks ønske om stadig at være en skibsnation.

Aftale før lovgrundlaget er faldet på plads

Karl Lyberth, landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug
Mandag d. 8. oktober 2012

Såfremt en aftale mellem landsstyret og Rambøll Grønland A/S er indgået, hvilken lov eller hvilket bemyndigelse og fra hvilket dato ligger til grund for denne indgåede aftale?

Manglende besvarelse

Jørgen-Ole Nyboe Nielsen Dino
Torsdag d. 21. juni 2012

Landsstyret bør specielt sikre sig besvarelse og behandling af skriftlige henvendelser, når manglende handling kan medføre væsentlig forringelse i serviceringen af borgere, specielt hvis det involverer tilsidesættelse af borgernes lovbundne rettigheder.

Information om skatteflugt

Doris Jakobsen, medlem af Folketinget og Landstinget for Siumut
Fredag d. 25. maj 2012

Landsstyret vil åbenbart lade transaktioner direkte fra grønlandske banker til udlandet slippe for at komme for dagens lys, samtidig med man ønsker at få fordel af den danske åbenhed.

Landsstyrets lovforslag om retten til at afskedige folkevalgte vil svække demokratiet

Siumuts landstingsgruppe
Tirsdag d. 17. april 2012

Siumut mener, at en kommunalvalgt politiker har ret til at beholde sit mandat, så længe denne er bosat i samme kommune. En Kommunalvalgt politiker bør ikke straffes, blot fordi denne skifter by i samme kommune.

Vi skal udnytte vores muligheder

Aqqaluaq B Egede, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 30. januar 2012

Hvis Grønland sætter sin troværdighed over styr ved at indføre en brandbeskatning inden udnyttelsesaktiviteterne overhovedet er startet, så er det disse fremtidige skatteindtægter, vi meget let kan miste. Hvem vil låne mere end 11 milliarder ud til et projekt, når rammevilkårene pludselig bliver usikre?

Udgifterne omkring voldgiftssagen i Qorlortorsuaqsagen

Simon Simonsen, Borgmester i Kommune Kujalleq
Mandag d. 23. januar 2012

Der er flere mærkelige ting i denne sag, som vi fra kommunens side er glade for at medlem af Landstinget Naaja Nathanielsen ligeledes arbejder med. Vi savner også fra kommunens side fuldstændig klar og entydig dokumentation for at evt. udgifter vedr. voldgiftssagen alene skal betales af borgerne i Narsaq og Qaqortoq.

Elpriser i Narsaq og Qaqortoq - Hvor er de folkevalgte til Landstinget fra Sydgrønland?

Simon Simonsen, Borgmester i Kommune Kujalleq
Mandag d. 23. januar 2012

I forbindelse med kommende forhøjelse af elpriser i Narsaq og Qaqortoq elpriser vil jeg gerne vide, om de folkevalgte i Landstinget fra Sydgrønland Aqqaluaq B. Egede, Anders Olsen, Tibora Kleist og Josef "Tuusi" Motzfeldt støtter medlem af landsstyret, Jens B. Frederiksen, idet ingen af dem overhovedet ikke sagde noget i forbindelse med debatten omkring forhøjelse af elpriser.

Målrettet og ansvarlig

Siumuts medlemmer i Landstinget
Onsdag d. 18. januar 2012

Siumut vil samtidig slå fast, at det er vigtigt vi i fællesskab øger vores præventive og forebyggende indsats for at nedbringe kriminaliteten, da det på sigt er en bedre løsning.

Regler er ikke til fri fortolkning

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Onsdag d. 18. januar 2012

Det er ikke landsstyret - eller for den sags skyld Nukissiorfiit - der beslutter, at det er Narsaq og Qaqortoq, som skal betale for voldgiftssagen. Hvordan energipriserne fastsættes, er bestemt af Landstinget med vedtagelsen af ensprisreformen og finansloven.

Landsstyret besluttede tarifstigningerne

Kim Kielsen, landsstyreformand og formand for Siumut
Malik Berthelsen, Borgmester i Qeqqata Kommunia
Fredag d. 6. januar 2012

Det er dog ikke Nukissiorfiit som har taget beslutningen om, at forbrugerne i Qaqortoq og Narsaq skal pålægges den kraftige stigning på over 50% selvom det ser sådan ud – det er landsstyret, der som de eneste vedtager tarifferne og her bestemmer hvor meget vi hver især skal betale på baggrund af indstilling fra Nukissiorfiit.

Landsstyret taler sandt

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Onsdag d. 28. december 2011

Den bevillingsmæssige hjemmel blev truffet på baggrund af en tekstanmærkning og omfattede udskydelse af opkrævning til planlagt og periodisk vedligehold hos lejerne i Hjemmestyrets udlejningsboliger for i alt 14,2 mio. kr., som er penge som vi fortsat mangler.”

Omkostningerne til voldgiftssagen om Qorlortorsuaq vandkraftværk

Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 28. december 2011

Det er min opfattelse at den verserende voldgiftssag om Qorlortorsuaqværket rejser nogle principielle spørgsmål om vores prisstruktur indenfor vand, el og varme som det er relevant at få afdækket.

På tynd is

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 22. december 2011

Når medlem af landsstyret, Jens B. Frederiksen, i et par sager i den sidste tid har bevæget sig ud på tynd is, så skyldes det ikke global opvarmning, men dårlig juridisk rådgivning.

Huslejestigninger til skimmelsvamp sættes i bero

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Torsdag d. 15. december 2011

Siden Grønland overtog boligområdet i firserne har det båret præg af, at der ikke har været det nødvendige politiske mod til at gøre op med de kunstigt lave huslejer. Man burde allerede dengang have indset, at der skulle opkræves og afsættes mange flere midler til vedligeholdelse.

Hvad er det for en bekendtgørelse der henvises til?

Malik Berthelsen, Borgmester i Qeqqata Kommunia
Onsdag d. 14. december 2011

Hvad er det for en bekendtgørelse der henvises til, når I siger, at det ikke er sandt at der sker overtrædelse af loven ved forhøjelse af huslejen på selvstyrets boliger?

Loven skal følges

Isak Hammond, Medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 12. december 2011

I vores politiske arbejde, arbejder vi altid ud fra viden og handler ud fra den. Og det burde have været den model at beslutningen om huslejestigninger burde have været foretaget efter. Forslaget om at sætte huslejen op er i strid med de gældende regler om huslejefastsættelser, og vil derfor være ugyldig.

En overtrædelse af straffelovens racismeparagraf

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Mandag d. 14. november 2011

Foreningen Færøske Børn støttes fremover permanent med seks mio. kr. årligt fra 2013. Det færøske Hus i Esbjerg får en permanent bevilling fra 2012 på en halv million kroner årligt.
Tilknyttede tekster:

Udredning om juridisk faderløse bør debatteres grundigt

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 23. juni 2011

Udredningen er den første af sin art og er unik til at få en indblik i, hvordan tingene hang sammen på det område. Historikken viser, at lovgivningen på familie- og børneområdet, også dengang, ikke var noget man bare lige kunne ændre. Det er et kompliceret sagsområde og den dag i dag kører tingene på den front trægt.

Muligheden for at græde i kor

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Mandag d. 20. juni 2011

Foreningen af juridisk Faderløse kunne naturligvis beslutte at arbejde for at bedre børns vilkår i al almindelighed. Herunder bedre vilkårene for de mange børn, der lever under kår så ringe, at deres højeste ønske er, at de slipper væk fra deres mor og at de aldrig havde lært deres far at kende. Altså børn, der ikke kun ønsker at være juridisk faderløse, men på alle måder både fader- og moderløse.

Historisk udredning om retsstillingen for børn født uden for ægteskab i Grønland 1914-1974

Statsministeriet
Fredag d. 17. juni 2011

Udredningen bør beskrive retsstillingen for børn født uden for ægteskab efter grønlandsk henholdsvis dansk ret fra omkring 1914, hvor man får de første positive bestemmelser i Grønland, og frem til 1963 henholdsvis 1974 samt foretage en sammenlignende analyse af retsstillingen.
Tilknyttede tekster:

Anbringelse på ubestemt tid

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 20. maj 2010

I stedet for ret tidligt (i 1950-1960’erne) at erkende, at der var forbrydelser så grove, at man skulle straffes og isoleres fra det omgivende samfund med en fængselsdom, så greb man i det grønlandske retsvæsen til udvejen med at erklære særligt grove forbrydere for utilregnelige, så de kunne idømmes en anbringelse på ubestemt tid.

Afskaf foranstaltninger på ubestemt tid

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 20. maj 2010

”En dom til forvaring på ubestemt tid hører ikke til vores tid og det er et oplagt emne til drøftelse med den danske justitsminister Lars Barfoed”.

Selvstyret skal bygges op gennem et solidarisk og samarbejdende dialog – og ikke omvendt!

Aqqaluaq B Egede, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 10. februar 2010

Inuit Ataqatigiit skal klart præcisere at vi ønsker at det Selvstyre som ikraftsattes pr. 21. juni 2009, bør implementeres og realiseres ved alle borgeres medindflydelse og aktive deltagelse. Når vi siger alle så gælder det alle i det grønlandske samfund, inklusive vore danske landsmænd og medborgere. Disse medborgere som udelukkende taler dansk, men som også har valgret og er valgbare til det danske folketing, Landstinget og kommunalbestyrelser vil gerne være med i udformningen og realiseringen af Selvstyret.

Ingen apartheid i Grønland, tak

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Onsdag d. 10. februar 2010

Grønlands nationalistiske parti Siumut prøver nu igen at puste til de gløder, som partiet håber på vil udvikle sig til et flammende bål af nationalisme. Siumut mener helt seriøst, at et stort mindretal i vort samfund – herunder fire nuværende medlemmer af Landstinget – skal udelukkes fra at tale fra talerstolen i Landstinget. Hvad mon det næste bliver? Skal folk også udelukkes fra at stemme? Fra at ytre sig i den offentlige debat? Hvor går grænsen for nationalisterne i Siumut?

§-36 spørgsmål: Piratkopier

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Mandag d. 8. februar 2010

Derudover er det flere gange påvist, at piratkopierede varer kan være sundhedsskadelige eller på anden måde farlige, fordi de er uden for myndighedernes kontrol og ikke opfylder de gældende regler for sikkerhed. Eksempler på sådanne varer kunne være lægemidler eller legetøj.

Er loven ikke lige for alle?

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Jess G. Berthelsen, Formand for SIK
Torsdag d. 19. november 2009

Når Grønlands Selvstyre og de offentligt ejede selskaber medvirker til at bryde næringsloven, er det ikke alene et problem for den demokratiske retsopfattelse. Det koster samtidig arbejdspladser og dermed skatteindtægter. Har vi råd til det?

Salg af alkoholiske drikke i butikkerne

Atassut Ungdom
Mandag d. 16. november 2009

Det ansvar magter en butik normalt ikke, og man bør som samfund ikke kræve, at alm. personel skal tage sådan et ansvar, da det drejer sig om påvirkede kunder, som de ikke har uddannelse og redskaber til at håndtere... Her råder uomtvisteligt reglen om, hvem der er større og stærkere i situationen.

Spørgsmålet om Naalakkersuisut kan kræve en brugerbetaling

Ombudsmanden
Torsdag d. 24. september 2009

I anledning af en klage fra en studerende vurderede Ombudsmanden, at Grønlands Hjemmestyre (nu Grønlands Selvstyre) ikke har haft grundlag for at kræve en betaling på 5.000 kr. pr. barn pr. måned for benyttelse af børnepasningsordningen Tikiusaaq under hjemmestyrets (selvstyrets) kollegier

Kriminelle grønlændere deporteres til Danmark

Ole Møller
Torsdag d. 21. november 2002

Oprindeligt var det en midlertidig løsning, men den har varet i hen mod 50 år. Det må være på tide at finde en anden, som er det grønlandske samfund værdigt. Mange af mine medindsatte har i tidens løb begået selvmord, og andre er døde på grund af overmedicinering, som efter min mening foregår uforsvarligt og ikke tilstrækkeligt kontrolleret

Lad domstolene afgøre Puisi-skandalen

Sermitsiaq
Fredag d. 15. november 2002

Budgetterne holdt nemlig ikke, og efterhånden skulle der flere penge til. De blev efter ordre fra Jonathan Motzfeldt hentet hos Sulisa, SIKs beskæftigelsesfond skød penge ind, og i Nanortalik skød en håndfuld private erhvervsdrivende deres spareskillinger ind i det tvivlsomme projekt. Senere brugte virksomheden mafiametoder og fortielser over for landsstyret og Landstinget, da der var behov for en garanti foret millionlån

Knusende klart Puisi-ansvar

Erik Holmsgaard
Fredag d. 15. november 2002

Advokat-redegørelsen vurderer, at der er grundlag for at gøre solidarisk erstatningsansvar gældende mod alle medlemmer af de to såkaldt professionelle bestyrelser, der nåede at virke i Puisi A/S's korte levetid - bortset fra Ole Ramlau-Hansen - samt mod direktør H.-P. Barlach Christensen

En hørm af sælpølser

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 14. november 2002

Det aller mest mærkelige er vel, at det for ledelsen var af alt afgørende betydning at få sendt en masse millioner af sted til David Stevens i Kina. Helt uden dokumentation. Tilsyneladende helt uden viden om, hvordan det var fat med Puisis interesser i landet. Med Djævlens vold og magt skulle der sendes penge til Kina, mens Puisi var ved at gå nedenom og hjem. Pengene skulle tilsyneladende sendes afsted, »inden det var for sent«. Hvorfor?

Uansvarlighed koster

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 12. november 2002

Alle har en god sag, hvis de rejser erstatningskrav overfor de ansvarlige. Og det er direktøren, Hans-Peder Barlach Christensen, formændene Lars Emil Johansen og Nikolaj Ludvigsen og deres respektive bestyrelser samt revisor Ole Hansen fra revisionsfirmaet Price-Waterhouse Coopers Grønland A/S

Kun grønlandsk i Landstinget

Hendrik Nielsen
Fredag d. 8. november 2002

SIK vil ikke udelukke nogen, der er bosiddende her i landet til at stille op som kandidat, men vi vil bare kræve, at man fra Landstingets talerstol bruger det grønlandske sprog, og det er der ikke noget odiøst i eller et særsyn

Andet sprog end dansk fra Folketingets talerstol

Annelise Quistorff
Torsdag d. 7. november 2002

Adgang til at tale fra talerstolen har medlemmer af Folketinget ... Ifølge reglerne ... kræves der for at være valgbar, at man har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og har fast bopæl i riget, og at man ikke er umyndiggjort eller straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør en uværdig til at være medlem af Folketinget

Fis i en hornlygte!

Ole Heinrich
Torsdag d. 7. november 2002

Fantasi er godt nok vigtigt - også i politik, men Per Berthelsens udtalelser er i hvert fald ikke i overensstemmelse med alles ... ønske om afpolarisering mellem befolkningsgrupperne!

Snak med "kløftet tunge"

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Mandag d. 4. november 2002

Siumuts top (blev) udstillet, således at det nu må være indlysende for alle, at vi skal i gang med det vigtigste valg, som vort land nogensinde har været i - nemlig et valg, om flertallet i vort land siger ja til en åbenlys splittelse i samfundet - et ja til enten racisme eller til tolerance

Herstedvester - en skamplet i Rigsfællesskabet

Roland Thomsen
Fredag d. 1. november 2002

Ved indførelse af hjemmestyret i 1979, burde de grønlandske politikere havde stillet krav om, at man ville tage ansvaret for denne gruppe borgere også

Samtalens kunst

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 29. oktober 2002

Det kedelige ved situationen er blot, at den samtidig viser, at vi ikke er et samfund i harmoni. I et samfund, hvor enkelte grupper er nødt til at gøre opmærksom på sig selv og danne specielle foreninger, viser et samfund i disharmoni. Et samfund, hvor ikke alle er lige. Et samfund, hvor nogle føler sig udenfor

Landskassens regnskaber 2001 VIII - Revisionsudvalgets betænkning Afslutning og indstilling

Landstingets Revisionsudvalg
Tirsdag d. 15. oktober 2002

Landskassens regnskaber 2001 godkendes

Landskassens regnskaber 2001 VII- Revisionsudvalgets betænkning Forvaltningsrevisionsundersøgelser

Landstingets Revisionsudvalg
Tirsdag d. 15. oktober 2002

På baggrund af undersøgelsen fra ekstern revision kritiserer Revisionsudvalget skarpt og finder det samtidig alarmerende, at Landsstyremedlemmet for Økonomi ikke har udøvet et effektivt tilsyn med Grønlands Statistik

Landskassens regnskaber 2001 VI - Revisionsudvalgets betænkning De nettostyrede virksomheder

Landstingets Revisionsudvalg
Tirsdag d. 15. oktober 2002

Revisionsudvalget bemærker, at Great Greenland har et ret omfattende udlån af små-aktiver til personalet. Registreringen af disse udlån af computere, printere, mobiltelefoner, kameraer og videokameraer samt andet elektronisk udstyr er ikke løbende ajourført, ligesom der ikke sker en opfølgning ved fratræden

Landskassens regnskaber 2001 V - Revisionsudvalgets betænkning Revisionsprotokollatet af 22. januar 2002

Landstingets Revisionsudvalg
Tirsdag d. 15. oktober 2002

Revisionsudvalget kritiserer, at Landsstyrets debitoropfølgning ikke fungerer tilfredsstillende, og skal anmode om, at der tages vare om debitoropfølgningen. Revisionsudvalget skal påpege, at problemstillingen omkring debitoropfølgning har eksisteret i flere år, og det er nu påkrævet, at der findes en effektiv løsning på problemet.

Landskassens regnskaber 2001 IV - Revisionsudvalgets betænkning Revisionsprotokollat til årsregnskab 2001

Landstingets Revisionsudvalg
Tirsdag d. 15. oktober 2002

Ved at sammenholde de realiserede forbrug med bevillingerne har det vist sig, at specielt Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked og Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke har realiseret et væsentligt merforbrug på driftsbevillingen. Det burde allerede på et tidligt tidspunkt i 2001 i direktoraterne have stået klart, at der ville være et væsentligt merforbrug.

Landskassens regnskaber 2001 III - Revisionsudvalgets betænkning Undersøgelse af særlige forhold

Landstingets Revisionsudvalg
Tirsdag d. 15. oktober 2002

Når DSA henviser til overenskomstfornyelsen som årsag til merforbrug på institutionerne, er det næppe helt retvisende. Der må være tale om en række andre forhold, herunder eventuelt ændringer i timetal, ændringer i vagtmønstre og så videre, eller helt andre ting end overenskomsten, der har medført et merforbrug i forhold til bevillingerne

Landskassens regnskaber 2001 II - Revisionsudvalgets betænkning Bevilling contra forbrug

Landstingets Revisionsudvalg
Tirsdag d. 15. oktober 2002

Hvis bevillingsforudsætningerne ændrer sig, har den budgetansvarlige pligt til straks og uden ugrundet ophold, at foretage dispositioner der sikrer, at der ikke fortsat styres mod et merforbrug. Hvis det ikke uden betydelige konsekvenser kan lykkes at rette op på et truende merforbrug, kan den budgetansvarlige, eksempelvis institutionslederen, anmode ressortdirektoratet om bistand, i sidste ende i form af udarbejdelse af en bevillingsansøgning til Landsstyret og Finansudvalget

Landskassens regnskaber 2001 I - Revisionsudvalgets betænkning Indledning

Landstingets Revisionsudvalg
Tirsdag d. 15. oktober 2002

Revisionsudvalget er i forbindelse med arbejdet omkring Landskassens regnskaber 2001, konkret blevet konfronteret med, at Landsstyreområderne har oplyst, at de allerede både i 1999 og i 2000 var klar over, at Landsstyreområderne var underfinansierede. Revisionsudvalget er ligeledes ved flere konkrete eksempler blevet konfronteret med holdningen: "Får vi ikke pengene, så bruger vi dem alligevel"

Landskassens regnskaber 2001 - Revisionsudvalgets betænkning Indhold

Landstingets Revisionsudvalg
Tirsdag d. 15. oktober 2002

Betænkning vedrørende Beslutningsforslag om godkendelse af Landskassens regnskaber 2001 og indstilling til Landstinget om udpegning af statsautoriseret revisor til revision af Landskassens regnskaber 2002

Fyringer i landsstyret

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 11. oktober 2002

Men dermed er den hellige grav ikke vel forvaret. Tilbage er stadig spørgsmålet om retsforfølgelse. Loven er nemlig overtrådt, og sagerne kan overdrages til politimesterens undersøgelse, hvis Landstinget bestemmer det

Wævers knockout

Sermitsiaq
Fredag d. 11. oktober 2002

Mikael Petersens stemme imod Jørgen Wæver Johansen og Lise Lennert er nok til et flertal for IAs mistillidsdagsorden. Denne stemme betyder samtidig, at Siumuts formand, Hans Enoksen, undgår at stemme imod sit eget parti. Enoksen får så at sige Mikael Petersen til at være skarpretter

Politisk ansvarsflugt

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 8. oktober 2002

Landsstyret vil undersøge, om det måske i virkeligheden er embedsmændene, der har ført de stakkels landsstyremedlemmer bag lyset. Og Inuit Ataqatigiits formand Josef Motzfeldt fortæller (se andet sted her på siden), at partiet opfatter situationen sådan, at landsstyret nu prøver at tørre deres »snavsede fingre af på embedsværket«

Ud med landsstyret ...

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 4. oktober 2002

Det er kun et par uger siden, at landsstyremedlem Ole Dorph kastede håndklædet i ringen ved at udsende en politisk handlingsplan, der reducerer antallet af døgninstitutionspladser og omadresserer ansvaret fra ham selv til befolkningen. Vi skrev naturligvis, at han bør skiftes ud med en kvalificeret politiker ... Nu er han sammen med landsstyremedlemmerne Lise Lennert og Jørgen Wæver Johansen afsløret som enten umulige, talentløse forvaltere eller forsætlige regelbrydere eller lovovertrædere

Offentligt omsorgssvigt

Naja Lyberth
Fredag d. 28. juni 2002

Uden en ressourcemæssig indsats, der står i forhold til de vanskeligheder børn og unge kæmper med i Grønland, må man stille sig spørgsmålet om, hvorvidt Grønland i praksis opfylder sine forpligtelser i forhold til Børnekonventionen

En hilsen til alle voksne

Asii Chemnitz Narup
Fredag d. 14. juni 2002

Børnekonventionens artikel 13 sikrer barnets ret til at give udtryk for sine følelser og synspunkter, blandt andet i form af kunst

Grønland er ikke en koloni

Jonathan Motzfeldt
Onsdag d. 22. maj 2002

Da jeg sammen med mange ligesindede valgte at gå ind i politik og kampen for anerkendelse af Grønland og det grønlandske folk var det i erkendelse af, at frustration og afmagt måtte afløses af handling. Jeg kunne ikke nøjes med at studere fortiden og føle mig dårligt behandlet

Grønlands folkeretlige status

Per Rosing Petersen
Onsdag d. 22. maj 2002

Herefter må man påregne at skulle vurdere, hvorvidt der skal rejses en sag overfor Menneskerettighedsdomstolen

Stof til eftertanke

Sermitsiaq
Fredag d. 17. maj 2002

Det er og bliver en meget alvorlig sag, at et medlem af landsstyret bruger penge fra samfundets fælles kasse til formål, som den pågældende politiker ikke har lov til at bruge. Men i stedet for at slå partipolitisk mønt af budgetoverskridelserne burde samtlige medlemmer af Landstinget og landsstyret siden 1. maj 1979 i græmmelse bøje hovedet, fordi de på grund af undladelser, fejldispositioner, nepotisme, misforstået lokalpatriotisme og direkte uduelighed har skabt et samfund, hvor udgifterne til bolighajer og tvangsfjernelser sprænger alle rammer

Budgetoverskridelse: Landsstyret får dumpekarakterer

Irene Jeppson
Fredag d. 17. maj 2002

Landsstyret gentager sin fejl ved at fremsende en ansøgning til Landstingets Finansudvalg om dækning af de forventede overskridelser for indeværende finansår. Og det sker fire måneder efter finanslovsårets start

Langfingrede landsstyremedlemmer går fri

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 17. maj 2002

Sagen omkring budgetoverskridelserne ... vidner om en rådden moral i landsstyret - og for den sags skyld i Landstinget. Her finder flertallet det nemlig helt i orden, at landsstyremedlemmerne bruger penge uden lovligt grundlag

Allerede 7. maj 2002

Jonathan Motzfeldt
Fredag d. 17. maj 2002

Jeg har sammen med de ansvarlige Landsstyremedlemmer beklaget klart, hvad det var passeret af overskridelserne i Uddannelses- og Socialområdet. Men at beskylde mig direkte til et signalere om, "at det er legalt at forbruge midler fra samfundets fælleskasse uden om finanslovens rammer," fra IA formand Josef Motzfeldts side er ingen sandhed

Ingen handling bag ordene

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Fredag d. 10. maj 2002

Sagt på en anden måde, så har enhver borger i vort samfund - fra det mindste spædbarn til den allerældste borger - måttet punge ud med 1.300 kr. hver især for at dække et uhjemlet overforbrug ind ... Dette er ikke blot i strid med Budgetloven men også med selve Grundloven. Ingen udgift må afholdes uden Landstingets samtykke

Landskassens Regnskab 2001

Landsstyret
Fredag d. 10. maj 2002

Landstingets Finansudvalg, Landstingets udvalg for forretningsorden og Landstinget har godkendt bevillinger med en samlet negativ finanseffekt på 115 mio. kr. på DAU-resultatet.

Friskole - udsættelse omkring lovarbejdet?

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Søndag d. 28. april 2002

Enkelte medlemmer af Landstingets udvalg ter sig, som om Friskolen er en forbrydelse

Hear no evil, See no evil, Speak no evil

Irene Jeppson
Naja A. Lund
Torsdag d. 25. april 2002

Saqqaq incidentet er en landstragedie, som kræver fælles reaktion fra regeringens side. Det er en sorgens dag langt mere alvorlig og nærværende for Grønland end terrorist angrebet på USA, 11. september 2001

ICC - Qullissat uden betydning?

Jørgen Peterson
Fredag d. 5. april 2002

Fratagelse af område, fratagelse af fangstområder gælder måske kun for Thule. Qullissat er uden betydning? Der fremsættes flotte ord og ensidige floskler, men hvis der skal udbetales erstatning til Thulebefolkningen, skal der naturligvis også udbetales erstatning til Qullissat-befolkningen.

Ingen fred med magt

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 2. april 2002

Samtidig satte Israel fart i sine »gengældelsesangreb« mod palæstinenserne, og selvom tabslisterne tydeligt viser, at palæstinenserne har lidt langt den største overlast, har Israel anglet efter verdens sympati i terrorbekæmpelsens navn

Demokrati - noget vi kan bruge efter behov?

Lars Mosgaard
Tirsdag d. 2. april 2002

Jeg synes, at IA, som jeg ellers respekterer, skal finde andre toner, når de omtaler det demokrati, som også de - som os andre - må underordne sig

Tid til forsoning

Asii Chemnitz Narup
Onsdag d. 27. marts 2002

Erfaringer fra andre lande viser, at forsoningsprocessen får den meste helende effekt, hvis offer og krænker mødes. Hovedformålet er ikke at tage stilling til spørgsmålet om skyld. Et forsoningsmøde har gjort det lettere at lære af hændelsen, så overgrebene ikke gentages.

Bonus i forkerte lommer

Erik Holmsgaard
Fredag d. 8. marts 2002

Der er tale om transaktioner, der spænder fra fejlslagne investeringer og hidtil hemmeligholdte garantier i Norge og Canada over den aktuelle og brandvarme sag i Italien til tvivlsomme virksomhedshandler og vennetjenester her i Grønland.

Engang mere om de mange lig, der er i lasten efter Lars Emil og alle de andre

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Fredag d. 1. marts 2002

Det er bestyrelsen, der skal ansætte direktionen, så hvis der er foregået noget, som bestyrelsen ikke er blevet orienteret om eller vidende om - bl.a. en " gylden fratrædelsesgodtgørelse" til en vicekoncernchef, så er det en ugyldig aftale, (og) ... bestyrelsen (må) kræve ulovlige udbetalinger tilbagebetalt

Lars Emil kritiserer Uffe for ikke at have gjort noget

Lars-Emil Johansen, medlem af Folketinget for Siumut
Fredag d. 1. marts 2002

jeg er faktisk så »ufredsommelig« en grønlænder, at jeg kræver de samme rettigheder som hvide erhvervschefer - og hvide politikere. Jeg kræver nemlig normale anstændige kontrakter til mig selv og mine landsmænd og fuld indflydelse på den sikkerhedspolitik, som føres i mit land.

Er de »gyldne håndtryk« gyldige?

Otto Steenholdt
Fredag d. 1. marts 2002

Det er således også det grønlandske samfund, der har betalt Ole Ramlau-Hansens og Lars Emil Johansens fratrædelsesgodtgørelser. Hvis de to herrers gyldne håndtryk ligger udover, hvad der må betragtes som sædvanligt, og hvis de ydermere er udbetalt i henhold til en aftale, som er ugyldig, må det være i samfundets interesse, at de udbetalte beløb i rimeligt omfang kræves tilbagebetalt

Snak uden resultater er trættende!

Ole Møller
Fredag d. 1. marts 2002

Deportationen til Danmark går også hårdt ud over de pårørende, der efterlades hjemme i Grønland, og på den måde begynder man at afsone den hårdeste dom, der er helt igennem uacceptabel og som må løses hurtigst muligt

Frustrationer

Niels-Jørn Jakobsen
Fredag d. 15. februar 2002

Det er dybt frustrerende for os borgere i Grønland, der er mere eller mindre direkte involveret i Puisi-skandalen som aktionærer, at vi har måttet opleve et lignende forløb, hvor en Mr. X muligvis kan have givet en vis advokat ordre om først at aflevere Puisi-redegørelsen den dag, hvor den kriminalretlige forældelsesfrist trådte i kraft!

KNAPK-medlemmer opfordrer til ulovligheder

Poul Krarup
Fredag d. 8. februar 2002

Fangerne er ikke ubekendt med virkningen af anarkistiske aktioner. En stålwire over indsejlingen til Nuuk havn i et døgns tid gav som bekendt ca. 8 mio. kr. i ekstra olietilskud sidste år i maj. Forstyrrelse af den offentlige trafik er normalt en meget alvorlig lovovertrædelse. Men i dette tilfælde udstak politiet ikke en eneste bøde

Svar til "Overmennesker"

Peter Davidsen
Fredag d. 8. februar 2002

Vi fangere mener, at der bør sættes høje importafgifter på disse produkter og at udbyttet fra afgifterne bør anvendes til at udvikle eventuelle fangstprodukter til hjemmemarkedet. Et land der har selvstyretanker kan ikke blive ved med at fortsætte på denne måde

KNAPK skader Grønlands anseelse

Poul Krarup
Fredag d. 1. februar 2002

I alt betaler skatteborgerne mindst 60 millioner kroner årligt i støtte til de ca. 2.500 erhvervsfangere ...Men hertil kommer yderligere tilskud ...Nuka A/S har for eksempel senest modtaget ekstra otte millioner kroner til opkøb af fangstbytte lokalt ud over sit årlige tilskud på 65 millioner kroner

Overmennesker II

Jørgen B. Jensen
Fredag d. 1. februar 2002

Godt hjulpet på vej af en samfundspolitisk afhængig presse, er politikkerne og deres embedsmænd og rådgivere, godt på vej til at udelukke fangerne fra samfundsfællesskabet. Du prøver at bilde os ind, at fangerne selv har været med i hele processen med den nye fuglebekendtgørelse og har godkendt den undervejs i forløbet. Det må være politiske ønskedrømme ...

Vi bør alle have en pensionsopsparing

Jørgen Wæver Johansen
Tirsdag d. 29. januar 2002

Derfor bør skattereglerne være udformet på en måde, at alene de, der placerer deres pensionsopsparing i et grønlandsk pensionsselskab/-kasse, skal have ret til at fratrække indbetalingerne i skat. Samtidig bør Grønland have beskatningsretten (og dermed provenuet) ved udbetaling af pensionerne for fraflyttede personer ved at søge at indgå en kildelandsbeskatningsaftale med Danmark og de øvrige nordiske lande

Hjælp til lovlydige fangere

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Lørdag d. 26. januar 2002

Det er altså ikke kun fangerne, der skal forstå det. Det er også de politikere, der har ansvaret for befolkningens velfærd. De må have forståelse for, at netop fangererhvervet, Grønlands oprindelige erhverv, ikke bare kan være henvist til at sejle sin egen sø

Overmennesker

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 22. januar 2002

Forkælelsen bygger på, at fangerne altid har været en politisk og organisatorisk stærk gruppe, hvis magt formentlig er ved at smuldre. Det er en gruppe, politikerne har lyttet til og altid har imødekommet. Resultatet er erhvervets omfattende subsidier

Landsforvisning af syge er gennemført

Bent Lundberg
Lørdag d. 19. januar 2002

Det er svært at sætte sig ind i, hvor meget det smerter en mor, at hendes autistiske barn bliver sendt 4000 km væk og hun dermed mister muligheden for at have jævnlig kontakt med sit barn. Men det er endnu sværere at sætte sig ind i, hvordan det må være blot at være ligeglad, som politikerne er

Grønlands største bingo II

Agnethe Davidsen
Lørdag d. 19. januar 2002

Som du selv nævner, er det næsten umuligt at bevise om en bygherre fungerer som »stråmand« i byggeperioden, men problematikken er selvfølgelig og bør indgå i en samlet vurdering ved en eventuel ændring af reglerne

Hvor naiv kan man være?

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 8. januar 2002

Sagen er så skandaløst dilettantisk, at den trods mange »gode« forsøg gennem tiden savner sidestykke. Som det fremgik af AG’s gennemgang af sagen, da den versererede for et års tid siden, er der tale om grov tilsidesættelse af offentlige og private økonomiske interesser

Grønlands største bingo I

Poul Lester
Fredag d. 14. december 2001

Gevinster mellem 100.000 og 500.000 kr for overdragelse af blot byggeretten på attraktive grunde, er den størrelsesorden, der har svirret i luften i forbindelse med de lysky handler

Få tildelt en bolig af kommunalbestyrelsen

Jesper Birk Berger
Torsdag d. 22. november 2001

Flertallet i kommunalbestyrelsen besluttede ... at underkende forvaltningens beslutning og tildelte en bolig ... Det blev samtidig af flertallet slået fast, at Socialforvaltningen havde foretaget en korrekt sagsbehandling

Ytringsfriheden under anklage

Erik Holmsgaard
Fredag d. 9. november 2001

Politiet måske burde have efterforsket de to direktørers handlinger i stedet for at gennemføre en retssag mod Sermitsiaq med mere end fire års forsinkelse

"Ich bin ein afghaner"

Karl Therkelsen
Onsdag d. 7. november 2001

EU og øvrige europæiske og mellemøstlige stater bør bestræbe på at stoppe den stadige aggression, som altid har været amerikanernes kendetegn, inden konflikten i den Persiske Golf udvikler sig til 3. verdenskrig!

Pensionsordning for de private arbejdsgiveres ansatte

Finn Olesen
Tirsdag d. 6. november 2001

Hvis vores ansatte ikke er medlemmer af SIK skal de også indbetale pensionsbidrag til SISA. Hvis de ansatte har eller vil have en anden pensionsordning ... må vi ikke udbetale pensionsbidraget til de ansatte

Totalfredede fugle til salg på "brættet"

Hans J. Høyer
Lørdag d. 3. november 2001

Politiet i Maniitsoq konfiskerede den 22. oktober 2001 i alt 37 fredede søpapegøjer. Fuglene lå til salg på "brættet". Der var både unge og gamle fugle. Nogle af fuglene var plukkede. Søpapegøjen har været totalfredet i Grønland siden 1960.

Holder KNI udsalg - årets flop?

Niels-Jørn Jakobsen
Fredag d. 26. oktober 2001

Det fik det i hvert fald til at risle koldt ned af ryggen på mig, da jeg for nogen tid siden i en avis kunne læse, at man regnede med at dumpe hele provenuet på 230 og 240 millioner kroner ned i RG’s tomme kasse!

Handel under bordet

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 25. oktober 2001

»HVIS KNI PISIFFIK A/S havde været et børsnoteret aktieselskab, var de alle røget i spjældet«, siger en iagttager til AG. Ledergruppens og bestyrelsens aktiekøb havde været insiderhandel om en hals.

Skriftlig redegørelse til Landstinget om betænkning afgivet af Revisionsudvalget den 14. oktober 2001 om Landskassens Regnskab 2000

Landsstyret
Onsdag d. 17. oktober 2001

Afregningsprisen for skind mellem Grønlands Skindindhandling og Great Greenland i 2000 er nedsat fra 35 kr. til 25 kr. Det skal hertil bemærkes, at der på grund af stigende afsætningspriser på skind i 2001 vil ske en regulering i opadgående retning for afregningsprisen

Betænkning vedrørende Forslag til godkendelse af Landskassens regnskaber 2000

Landstingets Revisionsudvalg
Søndag d. 14. oktober 2001

På denne baggrund skal Revisionsudvalget opfordre Landsstyret til at arbejde for at Landstingets politiske målsætninger følges, hvorefter Revisionsudvalget på vegne af Landstinget blandt andet skal have indsigt i Hjemmestyrets helt eller delvist ejede selskaber, skal have klar hjemmel til at udføre forvaltningsrevision og i øvrigt have indsigt i alle de midler Landstinget afsætter på Finansloven

Det blinde øje

Stig Rømer Winther
Fredag d. 21. september 2001

Jeg har flere gange overværet, at den pågældende fisker er spurgt om, hvorfor han spærrer elven, svaret er oftest »det skal du ikke blande dig i« eller »det plejer vi da altid at gøre«.

Skolen i en verden i stadig forandring!

Kaali Olsen
Tirsdag d. 14. august 2001

Undervisningen i en integreret klasse vil gå ud over fagligheden. Og dog. Kun hvis den bliver udført som enkeltsproget undervisning og uden hensyntagen til kulturel og sproglig forskellighed. Ægte integreret undervisning er enten dobbeltsproget, opdelt i forskellige sproggrupper afhængig af valg af emner og undervisningsmetoder eller som en vekslen mellem sprogene på en afstemt måde

Atuarfitsialak

Sermitsiaq
Fredag d. 10. august 2001

Der eksisterer skolebestyrelsesmedlemmer, som nok skal sikre, at deres egne børn lærer dansk nok ved at sende dem til venner og familie i Danmark, men som ikke varetager deres job i skolebestyrelsen og sørger for, at det er alle børn på skolen, som lærer dansk nok.

Man må kunne grønlandsk i Grønland

Ole Magnussen
Fredag d. 10. august 2001

Heldigvis bliver vort grønlandske sprog mere og mere dominerende på alle niveauer. Og det er forståeligt, hvis danskerne føler, at deres mangeårige totale dominans rystes i sin grundvold i disse år.

Nuuk kommune anklages for at krænke grundloven

Laue Traberg Smidt
Onsdag d. 8. august 2001

En kreds af forældre til en række danske børn i de mindste klasser i Nuuk kommune har fået udarbejdet en juridisk vurdering hvori det fastslås, at den planlagte skoleordning i Nuuk Kommune på flere punkter krænker grønlandsk lovgivning, Grundloven og børnenes konventionssikrede menneskerettigheder

De dansksprogede elevers helt grundlæggende ret til undervisning

Advokatfirmaet Kromann Reumert
Onsdag d. 8. august 2001

Dertil kommer, at Nuuk Kommunes forvaltning af folkeskoleområdet formentlig også strider imod de dansksprogede elevers helt grundlæggende - og grundlovssikrede - ret til undervisning ( ...).

Det handler igen og stadig om uddannelse

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 7. august 2001

Derfor har de allieret sig med et anerkendt dansk advokatfirma og fået juridisk opbakning for, at kommunens forvaltning er i strid med hjemmestyrets landstingsforordning og efter al sandsynlighed også en tilsidesættelse af dansksprogede elevers grundlovssikrede rettigheder

INI går i krig mod boligtyve

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 24. juli 2001

Det startede med, at AG i nr. 53 kunne afsløre en udlejer, der uden om INI var parat til at udleje sin lejlighed til AG’s medarbejder for det dobbelte af den normale husleje. Selv var han flyttet til Danmark for et år siden ...

PUISI A/S skandalen

Steen R. Jeppson
Fredag d. 20. juli 2001

I (Sermitsiaq) Erhverv fremgår det dog, at undersøgelserne om erstatningsansvaret først forventes afsluttet til marts 2001. Nu er der gået næsten over 4 måneder. Hvor langt er man nået, og hvornår bliver der besluttet ? Man har et solidt grundlag, og i artiklen bliver yderst kritisable forhold nævnt

Er vi ikke landsmænd?

Káte Hansen
Torsdag d. 19. juli 2001

De uddannelsessøgende må udelukkes, da de af hensyn til menneskerettighederne ikke kan stilles bedre end de fremmede, der ikke har opholdt sig i landet i to år. Bevares, men hvor føler vi os endnu engang trykt nedad og tilsidesat

Roser til de integrerede klasser

Helle Koch Jensen
Fredag d. 6. juli 2001

Der er brug for M-klasser i et samfund som vores. Der er brug for, at man kan træffe et valg. Men dine ovennævnte udtalelser om grundene til ikke at vælge de integrerede klasser opfatter jeg som stærkt nedvurderende og som manglende forståelse

Hvorfor kan man ikke købe grunde i Grønland?

Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 29. juni 2001

Mange husker, at der engang i 1970'erne var en hed debat om, hvem der ejede Grønlands undergrund. På dette tidspunkt var de første olieboringer til havs begyndt, og i Grønland var man slet ikke tilfreds med mineralloven, som siger, at Danmark og Grønland ligeligt skulle dele olieindtægterne

Undervisning som eleverne forstår

Poul Krarup
Fredag d. 22. juni 2001

Man kan således hævde, at kommunen er nødt til at danne dansksprogede klasser for at kunne leve op til forordningens formål, og at kommunen har denne kompetence

Klager til statsministeren

Poul Krarup
Fredag d. 15. juni 2001

Det er da et paradoks, at Danmark arbejder hårdt for at sikre russernes mindretalsrettigheder i Letland og tilmed stiller dette som betingelse for medlemskab af EU, mens man fuldstændig ignorerer samme rettigheder internt i rigsfællesskabet, skriver Jesper Birk Berger til undervisningsministeren

Bekendtgørelse i strid med grundloven

Poul Krarup
Fredag d. 15. juni 2001

De dansksprogede børn kan ikke modtage den undervisning, som de har krav på i henhold til grundloven

Støtte til den grønlandske sprogstrid!

Tórbjørn Jacobsen
Fredag d. 15. juni 2001

Jeg skriver også til dig, fordi vi er i samme båd. Vi er underlagt samme statsmagt - hvilket jo også er grunden til, at jeg skriver til dig på dansk ...Også på Færøerne har vi mange gange oplevet, at danske myndigheder nedvurderer vores sprog.

Ikke et eneste barn må få ondt i maven af at gå i skole!

Jesper Birk Berger
Fredag d. 15. juni 2001

Er det ikke netop vores pligt som folkevalgte at lytte til borgernes bekymringer og tage dem alvorligt? Der må da ikke være et eneste barn, der får ondt i maven af at gå i skole i Nuuk kommune. Så vigtigt er der ikke noget politisk projekt, der må være!

Undertrykkelse - men af hvem?

Flemming Drechsel
Torsdag d. 14. juni 2001

Hvis tvangsintegrationen fortsætter bliver Danmark måske snart tvunget til at oprette og drive skoler for det danske mindretal, i stil med skolerne i Sydslesvig. En mere nærliggende mulighed er dog at de danske faglige organisationer fraråder medlemmerne at søge stillinger i Grønland

Grundloven bør ændres

Johan Lund Olsen
Fredag d. 8. juni 2001

Rigsrådet består af statsministeren, lagmanden og landsstyreformanden, der i fælleskab udgør Rigsrådets præsidium, samt af 32 folkevalgte medlemmer, af hvilke de 16 udpeges af Folketingets præsidium blandt medlemmerne af Folketinget, mens otte medlemmer udpeges af Lagtingets formand blandt medlemmerne af Lagtinget, og otte medlemmer af Landstingets formand blandt medlemmerne af Landstinget

Wild-west-demokrati

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 22. maj 2001

Skal det i fremtiden være i orden, at taxavogn-mænd eller lastbilvognmænd spærrer lufthavns-vejene, fordi de ikke kan få lov at sætte priserne i vejret? Eller skal aviserne have lov at besætte postkontorerne, fordi avis-portoen stiger?

Katastrofevarsel

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 8. maj 2001

Fiskernes situation er angiveligt desperat. De kan ikke drive rentabelt fiskeri med de priser på rejer og hellefisk, som Royal Greenland kan betale. Derfor måtte de sætte trumf på.

Vi må have en bedre kriminalforsorg

Sermitsiaq
Fredag d. 27. april 2001

Det må være et krav til Danmark, at der bygges et lukket fængsel i Grønland, og at vi ikke sender vore kriminelle på ubestemt tid til Danmark

Drop den uforberedte og uforsvarlige integrationsordning

Jesper Birk Berger
Fredag d. 9. marts 2001

Vi skal i hvert fald den opfattelse til livs, at børnene alligevel lærer sproget, når de leger sammen med de danske børn, for sprog smitter altså ikke helt på samme måde som mæslinger

Hej Lise L. - du sigter for lavt!

Peter Holm
Fredag d. 9. marts 2001

I stedet for at sigte mod at løfte den grønlandske skole op på den vestlige verdens niveau, insisterer du på, at alle - også danske børn - skal ned på det niveau, hvor det er nødvendigt at betale børnene lommepenge for, at de overhovedet møder op i skolen

Thule-eskimoerne bør ikke overhøres!

Maliinannguaq M. Mølgaard
Torsdag d. 8. marts 2001

Det er Thule-eskimoerne, der er hårdest ramt af opførelsen af amerikanernes militærbase. De er endog i årevis fordrevet fra deres landområder og tvangsflyttet med det følge, at de nu bor i Qaanaaq

Nej til atomaffald

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 1. marts 2001

Det er ikke desto mindre nødvendigt at protestere højlydt, hvis vi ikke skal have en endeløs række af »tikkende bomber« til at sejle ned langs vore fangstområder. Som det fremgik af sidste nummer af AG, er trafikken imidlertid lovlig, og kun et massivt politisk pres kan stoppe den

Bolig - en menneskeret, men for hvem ?

Kristoffer Mogensen
Fredag d. 9. februar 2001

Den menneskeret du påberåber dig, skulle du måske via dit job medvirke til at sikre andre, som ikke har dine økonomiske muligheder for at løse boligproblemet selv. Jeg beder ikke om en attraktiv chefbolig - blot et kollegieværelse

De nye integrerede klasser forhindrer integration

Jesper Birk Berger
Fredag d. 26. januar 2001

Min påstand er, at danske klasser alt andet lige giver nogle mere harmoniske danske børn, der i højere grad vil blive integreret i det grønlandske samfund. Omvendt, giver integrerede klasser i værste fald nogle meget ulykkelige danske børn, der kan risikere varige skrammer på sjælen

Landsstyret havde ikke noget at tilbageholde

Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Torsdag d. 23. november 2000

»Indledningsvis vil landsstyret erkende, at vi naturligvis burde have været i stand til at forklare forholdene vedrørende Puisi meget mere detaljeret, da vi sidste år henvendte os til Landstinget på baggrund af selskabets anmodning om garantistillelse. Dette indrømmer jeg - omend det er for sent.«

En alvorlig fejltagelse

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Lørdag d. 11. november 2000

Vi har skruet tiden tilbage til dengang, hvor man - mellem anden og tredjebehandling af en tillægsbevilling - lige kunne købe en Grønlandsbankbygning til 25 millioner kroner og lige kunne købe M/S Disko for 11 millioner kr., fordi det var sådan en god idé

Følelser og fornuft

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Søndag d. 5. november 2000

En betydelig del af den lokale arbejdskraft er kun til stede periodevis, fordi andre aktiviteter prioriteres højere end arbejdet. Eksempelvis er det velkendt, at det generelt er vanskeligt at fastholde lokal arbejdskraft i sommerperioden og specielt i rensdyrjagtsæsonen

Pressemeddelelse fra Landstingets formand

Ole Lynge
Søndag d. 29. oktober 2000

Jeg skal dybt beklage, at jeg ikke lod forhandlingen fortsætte om forslag til godkendelse af Landskassens regnskaber. Jeg påtager mig det fulde ansvar for den fejl, der skete

Nepotismens syv samuraier

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 17. oktober 2000

Vi er ved at blive sovset ind i en mafia-lignende politisk terror, som tildeler politikerne rettigheder, der eliminerer demokratiet og skaber mismod og frustration hos vælgerne

Landstingets garantistillelse over for Puisi A/S

Landstingets Revisionsudvalg
Tirsdag d. 17. oktober 2000

Revisionsudvalget finder ikke, at Landsstyret ved sit svarnotat har løftet sin oplysningspligt, idet Landsstyret ikke har bibragt Landstinget den i Landsstyret kendte viden om de økonomiske forhold omkring Puisi A/S

Undersøgelse af forholdene omkring garantistillelse på 12 mio. kr. for Puisi A/S

Deloitte og Touche
Peter Wistoft
Tirsdag d. 17. oktober 2000

Landsstyret informerer Landstinget om, at der er tale om et risikofyldt garanti, og at dette bredt accepteres i Landstinget. Landsstyret oplyser dog ikke overfor Landstinget, at der ikke er foretaget en egentlig kreditvurdering af selskabet

Overførsel af medieansvaret til det grønlandske hjemmestyre

International Press Institute
Torsdag d. 14. september 2000

Ved Landstingets behandling af bemyndigelsesforslaget gav fremtrædende politikere udtryk for, at et af Hjemmestyrets resortområder kunne blive at tage beslutninger om god presseskik

Om lam, slendrian og overholdelse af loven

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 14. september 2000

DENNE SAG har vi håndteret fuldstændig, som vi plejer. Dispensationerne plejer at sidde løst i hånden på landsstyret, men udebliver de, tilpasser vi os virkeligheden i stedet for lovgivningen

Hjemmestyret stævnet for magtmisbrug

Hans Henrik Lichtenberg
Per-Henrik Goosmann
Torsdag d. 27. juli 2000

Puisi-sagen er et grimt eksempel på politisk indblanding i erhvervslivet. Det må give anledning til en undersøgelse af landsstyrets og de enkelte politikeres rolle i sagen

Man gør børn fortræd

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 25. juli 2000

Den præventive effekt af højere straffe kan måske i mellemtiden trænge gennem spiritustågerne hos potentielle krænkere og redde nogle mindreårige

Milliongæld til INI A/S

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 20. juli 2000

Det handler om at overholde loven. Ifølge boliglovgivningen har de enkelte boligafdelinger ret til - efter bestemte regler - at hæve eller sænke huslejen i forhold til boligafdelingens behov for blandt andet vedligeholdelse

Fejlagtig ros til politikerne

Nikolaj Heinrich
Torsdag d. 6. juli 2000

På baggrund af den politiske fejlbeslutning er jagtlysten steget så meget i disse år, at folk, der helt er ude af stand til det eller endog slet ikke har fangstredskaber eller båd, har fået lyst til at deltage i rensdyrjagten

Demokrati i EU’s regi

Erling Olsen
Lørdag d. 1. juli 2000

Charteret skulle for det første synliggøre, at EU ikke blot var rammen for arbejdskraftens og kapitalens frie bevægelighed, men også et fællesskab om en række værdier, der ikke kan måles i penge. For det andet skulle det synliggøre, at det ikke blot var systemet, d.v.s. EU's institutioner, som havde rettigheder overfor borgerne, men også. borgerne, som havde rettigheder overfor institutionerne

Hjemmestyret smutter uden om INI A/S

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 27. juni 2000

DET VÆRSTE VED alt det her er dog den selvfølgelighed, hvormed hjemmestyret overtræder de regler, vort lille grønlandske demokrati har besluttet. Gennem en lang årrække har der fundet en ulovlig boligtildeling sted, styret af en række individuelle, personlige behov og ønsker, som administration eller politikere har fundet vigtige nok til at blæse på demokratiet for

Langt fra politiske ønsker til den virkelige verden

Uffe Sveegaard
Fredag d. 23. juni 2000

Efter beslutningen om at udvikle Grønland til et moderne samfund for 50 år siden, blev skolen udskilt fra kirken, og man satsede i 50'erne og 60'erne voldsomt på danskundervisningen i erkendelse af, at dansk var en nødvendig forudsætning for at kunne videreuddanne sig

De vilde abers tid er forbi

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 20. juni 2000

Det påvirker os og ryster os at være vidne til overfald, til vold mod kvinder og børn på åben gade, men det er yderst sjældent, vi blander os. Vi skynder os hjem med sort samvittighed og lader os hurtigst muligt adsprede af andre ting

Opret et børnehotel

Fie Hansen
Tirsdag d. 20. juni 2000

Det eneste tilbud, som socialforvaltningen i Nuuk Kommune har til en dreng som strejfer rundt, fordi han ikke tør gå hjem på grund af forældrenes druk, er, at han skal gå hen til nogen han kender og ellers holde sig væk fra bymidten

Sikkerhed på arbejdspladsen

Sermitsiaq
Fredag d. 16. juni 2000

Politikerne er tilsyneladende heller ikke interesseret i dette emne, fordi ansvaret for arbejdsmiljøet fortsat ligger i Danmark og her er man åbenbart ikke interesseret i at kontrollere, at arbejdstilsynet i Grønland fungerer

Kollektiv overtrædelser af børns rettigheder

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 15. juni 2000

Direktoratet er vidende om, at fire kommuner i landet overtræder konventionen om børns rettigheder

Universal Declaration of Human Rights

United Nations
Torsdag d. 25. maj 2000

Parents have a prior right to choose the kind of education that shall be given to their children

Konsekvenser af den ny bekendtgørelse

Forældregruppen til dansksprogede skolebørn i Nuuk
Onsdag d. 24. maj 2000

Der findes en stor gruppe børn og unge af grønlandske forældre, blandede ægteskaber eller danske forældre, som har en fast tilknytning til Grønland, som ikke behersker det grønlandske sprog, men som bør tilbydes grønlandsk som valgfrit fremmedsprog

»Pusher Square« - det forbudte torv

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 18. maj 2000

Med den narkotikalovgivning, vi har, og med samfundets holdning til hashkriminaliteten i øvrigt må vi naturligvis fordømme denne brug af pladsen

Kære Martin Ben Shalmi!

Lise Lennert
Torsdag d. 18. maj 2000

Jeg har lyst og vilje til et konstruktivt samarbejde, og derfor vil jeg ikke her gå ind i en debat om, hvad der er lovet eller ikke lovet, og hvilke forventninger Nuuk International Friskole med rette eller urette kunne have til den politiske behandling af forslaget om privatskoler.

Ofret sendes bort, forbryderen får lov at blive

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 16. maj 2000

Den grønlandske kriminallov giver ikke mulighed for, at vi kan tvinge en forbryder, der voldtager børn og bomber resten af deres liv, til at skaffe sig en tilværelse et andet sted. Men med vore sociale love finder vi det i orden at sende ofrene bort.

Fremtidens tilkaldte - kun unge og gamle

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 11. maj 2000

Hvordan skal man i løbet af to-tre år forberede en dansksproget elev, der er på gæsteoptræden med sine forældre, til en ren grønlandsksproget undervisning?

Anstændighed - ja, tak!

Lars Mosgaard
Tirsdag d. 9. maj 2000

Men gud ske tak og lov, at man er politiker og ikke præst, ikke?

Privatskoler og frie grundskoler

Martin Ben Shalmi
Torsdag d. 4. maj 2000

Jeg kan af indholdsfortegnelsen over dagsordenspunkter til forårssamlingen se, at der ikke er et forslag til landstingslov om privatskoler og frie grundskoler

Ulovlig boligtildeling er kutyme

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 4. maj 2000

Det er beskæmmende at høre landsstyreformanden sige, at det gennem mange år har været kutyme at overtræde de gældende regler for boligtildelingen under hjemmestyret. Det er udtryk for intern anarkisme i hjemmestyret.

Loven, der kan knægte ytringsfriheden

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 18. april 2000

De to grønlandske aviser, Atuagagdliutit/ Grønlandsposten (AG) og Sermitsiaq, og Tusagassiortut Peqatigiiffiat er begribeligt nok bange for, at Landstinget vil bruge den nye lovgivningsmagt på området til at slå pressen oven i hovedet med. Det var i alt fald Otto Steenholdts forventninger, da han i sin tid foreslog indført, hvad han dengang kaldte en presselov.

Nu kan det fandme være nok!

Tine Pars
Fredag d. 14. april 2000

Det skal være forbudt at misrøgte børn i dette land, såvel som i vores egen personlige bevidsthed som i det offentlige systems bevidsthed og moral.

Barnet i Centrum

Ane Marie B. Pedersen
Fredag d. 14. april 2000

Men den seneste omtale i den trykte presse om de omsorgssvigtede børn gør virkeligt ondt at læse. Man bliver så vred og harm over de forældre, der behandler deres børn så groft.

Retspsykiatriske patienter skal hjem

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 4. april 2000

Det er en menneskeret at kunne bo i sit eget land, uanset hvor skidt en knægt man har været, eller hvor syg man er. Og det er Grønlands moralske forpligtelse at skabe mulighed for det.

Sprogdebat skaber igen splid

Sermitsiaq
Fredag d. 11. februar 2000

De politikere, som vil beslutte dette, ved, at der er grønlændere, som af historiske grunde kun taler dansk. Det er forkert og en udemokratisk majorisering, at man tager deres politiske rettigheder fra dem. Samfundet risikerer tværtimod, at disse føler sig uønskede og rejser herfra.

Pressemeddelelse fra politimesteren vedr. sag om kollegiebyggeri i Qaqortoq

Politimesteren i Grønland
Torsdag d. 27. januar 2000

det er min opfattelse, at der på grund af bevisets stilling ikke findes at være grundlag for at rejse tiltale imod noget medlem af det tidligere Landsstyre for overtrædelse af licitationsloven eller for overtrædelse af loven om landsstyremedlemmers ansvarlighed.

Politimesterens behandling af en sag om kollegiebyggeri i Qaqortoq

Politimesteren i Grønland
Torsdag d. 27. januar 2000

Den samlede konstruktion vedrørende købet af de to kollegiehuse mod betaling af 2,7 millioner kr. og den gamle bygning B 807 er dog af så usædvanlig karakter, at det kan give anledning til overvejelse af, om der er tale om forhold af en sådan grovhed, at en tiltale kan komme på tale i relation til § 6’s sidste led om tilsidesættelse af de pligter, der følger af stillingens beskaffenhed.

Politimesterens behandling af en sag om kollegiebyggeri i Qaqortoq - Bilag

Politimesteren i Grønland
Torsdag d. 27. januar 2000

Den 15. marts 1996 afgav Økonomidirektoratet et notat til landsstyreformanden, hvori man blandt andet anførte, at overdragelsen af kollegium B 807 til den private entreprenør og Hjemmestyrets overtagelse af to kollegiehuse mod betaling af vedligeholdelsesmidlerne i henhold til entreprenørens tilbud ville være i klar modstrid med gældende bestemmelser.

Ingen har ansvaret for sagen om frynseskat

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 16. december 1999

FORKLARINGEN kan også være, at hjemmestyret som skattedirektoratets arbejdsgiver måske vil se noget uvenligt på at blive indstillet til en bøde.

Sager om ansvarssvigt skal føres til ende

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 14. december 1999

Enhver sag om ansvarssvigt bør føres til ende. Ikke for den enkeltes skyld, men for dem, handlingen kan berøre i fremtiden.

USA - en hyklerisk TV-nation

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 30. november 1999

Det er grotesk, at USA ... på grund af dumhed, uvidenhed og et Walt Disney’sk følelsesmønster ... kan blive ved med at opretholde et importforbud mod sælskindsprodukter fra arktiske lande

Noter

Jytte Boesgaard
Mandag d. 8. november 1999

I mødet deltager repræsentanter fra konkurrencemyndighederne i Danmark, Finland, Færøerne, Island, Norge og Sverige. Grønland deltager ikke i de nordiske møder

Evaluering

Jytte Boesgaard
Mandag d. 8. november 1999

Inden Poul Knudsen tog på ferie den 24. juni 1999, meddelte jeg ham, at jeg var meget skuffet over mit faglige udbytte af opholdet. Poul Knudsen beklagede, at han på grund af Landstingets forårssamling desværre ikke havde haft tid til at indkalde Konkurrencenævnet, og at det var "politiske" årsager, som gjorde, at mine foredrag i Hjemmestyret ikke var blevet til noget

Det internationale samarbejde

Jytte Boesgaard
Mandag d. 8. november 1999

Det fremgår også af bemærkningerne til loven, at virksomheder, som helt eller delvis er offentligt reguleret, og som de facto har en monopollignende status, er omfattet af konkurrenceloven

Den islandske konkurrencelov

Jytte Boesgaard
Mandag d. 8. november 1999

Konkurrencerådet og Konkurrencedirektoratet, som henhører under Handelsministeriet, er uafhængige af regeringen

Langsigtet strategi

Jytte Boesgaard
Mandag d. 8. november 1999

Selvom pligten til at anmelde aftaler, som kan udøve en dominerende indflydelse på et markedsområde, også gælder for de hjemmestyreejede virksomheder, er incitamentet til at anmelde aftaler til Konkurrencenævnet stærkt begrænset

Sammenfatning og anbefalinger

Jytte Boesgaard
Mandag d. 8. november 1999

Nævnet har kun behandlet få sager, og der har i 1999 kun været afholdt et enkelt møde med henblik på drøftelse af mere organisatoriske spørgsmål i forbindelse med nævnets virksomhed, herunder mit besøg

Procedure- og straffebestemmelser

Jytte Boesgaard
Mandag d. 8. november 1999

Konkurrencenævnet kan indkræve alle oplysninger, som skønnes nødvendige for nævnets virksomhed eller til afgørelse af, om et forhold er omfattet af loven

Det grønlandske Konkurrencenævn

Jytte Boesgaard
Mandag d. 8. november 1999

På længere sigt bør det overvejes at udskille Konkurrencenævnet og sekretariatet fra Landsstyrets organisation til en uafhængig konkurrencemyndighed

Den grønlandske konkurrencelov

Jytte Boesgaard
Mandag d. 8. november 1999

Lovens bestemmelser om foranstaltninger imod skadelige virkninger gælder ikke erhvervsvirksomhed udøvet af Hjemmestyret eller kommunerne

Hjemmestyret

Jytte Boesgaard
Mandag d. 8. november 1999

Med Hjemmestyreloven blev en række områder gjort til grønlandske særanliggender, hvor Grønlands Hjemmestyre fik den lovgivende og administrative myndighed

Lidt om Grønland

Jytte Boesgaard
Mandag d. 8. november 1999

Nordboerne kom til landet omkring år 985. De nuværende grønlænderes direkte forfædre er Thule-folket, som kom til landet omkring 1100

Den grønlandske konkurrencelov

Jytte Boesgaard
Mandag d. 8. november 1999

Aftalen med Grønlands Hjemmestyre er vedlagt som bilag 1. Det fremgår heraf bl.a., at Grønlands Hjemmestyre i forbindelse med administrationen af den grønlandske konkurrencelov var interesseret i at modtage rådgivning og bistand fra Konkurrencestyrelsen

Landstingslov om konkurrence

Landstinget
Mandag d. 8. november 1999

Loven har til formål at fremme konkurrencen og dermed styrke effektiviteten i produktion og omsætning af varer og tjenesteydelser m.v. samt forhindre misbrug af en dominerende stilling på et markedsområde

Mikael kan trække landsstyret med sig

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 28. oktober 1999

Inuit Ataqatigiit, som siden valget ustandseligt har brokket sig over netop Mikael Petersens »fiflerier«, og Siumut, er i dag enige om, at den pinlige sag skulle have været skjult for offentligheden.

En smag af råddent demokrati

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 21. oktober 1999

Landstingsmedlem Mikael Petersen har i AG forsøgt at dække over sig selv ved at sige, at det samlede grønlandske demokrati er bundråddent. Han beskylder nemlig både landsstyret og finansudvalget for at have haft kendskab til hans ufine bevillingsstrategi i socialdirektoratet.

Ytringsfrihed og pressefrihed eller krudt og kugler

Roland Thomsen
Fredag d. 15. oktober 1999

Internettet rummer en enestående mulighed for at blive vor tids flyveblade og illegale aviser, som det bliver umuligt for selv de mest ihærdige diktatorer at lukke af for.

Klage over Landsstyrets afslag på aktindsigt

Frederik Roed
Fredag d. 15. oktober 1999

Vi betragter svaret på vores ansøgning om aktindsigt som et egentligt afslag, fordi alle væsentlige oplysninger i det fremsendte materiale er slettet - og store dele af det efterspurgte slet ikke er udleveret.

Politisk mundsvejr

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Torsdag d. 30. september 1999

Lovkontorets direktør er formand for Nuuk Imeq - et af de mest omdiskuterede offentlige selskaber - og altså samtidig chef for formanden for Konkurrencenævnet. Og til yderligere belysning er landsstyreformandens sekretariat også sekretariat for en del af den sagsbehandling, der vedrører de offentligt ejede aktieselskaber

Retsbevidsthed og hykleri

Sermitsiaq
Fredag d. 24. september 1999

Vi skal have en retsplejelov og en kriminallov, der svarer til virkelighedens verden, og vi skal have en straffelov. Voldsforbrydere og andre kriminelle skal straffes, syge skal behandles, og ofrene skal hjælpes.

Hjemmestyrets tyveknægte må frem i lyset

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 23. september 1999

... vi (må) håbe, at en eller anden i systemet lækker oplysningerne med tilstrækkelig dokumentation til, at aviserne kan offentliggøre (navnene på de fem skattebedrøvere).

Verdens mest humane retssystem laves om

DR Nyheder Online
Fredag d. 17. september 1999

Det grønlandske retsvæsen bliver kaldt verdens mest humane retssystem, fordi det i hovedreglen er ganske almindelige borgere, der dømmer andre borgere, som er anklaget for en strafbar handling. Og målet med den grønlandske kriminallov er først og fremmest at bringe kriminelle på ret kurs, ikke at hævne en forbrydelse. Politikere og embedsmænd fra Australien og Canada kommer rejsende til Grønland for at få inspiration til reformer i deres retsvæsen. Men nu skal det grønlandske retssystem laves om.

Frynsegodesager

Skatterådet
Fredag d. 17. september 1999

I vort lille beskedne land med de hårde vilkår for overlevelse skaffer toppolitikere og topembedsmænd i slaraffenbyen Nuuk sig fri bil og fri telefon på det offentliges regning. Fjorten af disse Riddere omkring samfundets runde og veldækkede bord har ydermere tilladt sig at snyde med skatten af disse exorbitante løntillæg - fem af dem så groft, at Skatterådet mener de skal straffes med bøder.

»Circuit court« i Grønland

Nicholas Symes
Onsdag d. 15. september 1999

Ved anvendelse af circuit courts, hvor rettens aktører ikke har rod i den lokale kultur, og hvor der anvendes retsregler, der ej heller har rod i denne kultur, er der en betydelig risiko for, at retssystemet ... er noget man oplever, men ikke forstår.

Erstatning til Thule-beboere

Danmarks Radio
Fredag d. 20. august 1999

Østre Landsret lagde i dommen vægt på, at flytningen af befolkningen i slutningen af maj 1953 ikke var udslag af et ønske fra befolkningens side, men en beslutning, der udelukkende blev truffet af de danske myndigheder.

Kammerateri af værste skuffe

Thorkild Knudsen
Tirsdag d. 13. juli 1999

I hvert fald et andet firma havde forud for indgåelsen af driftstøtteaftalen med Inu:IT tilkendegivet interesse for at »byde« på opgaven. Det er KANUKOKA’s tidligere edb-afdeling, det i dag privatiserede Kimik A/S, der er i besiddelse af den viden og ekspertise som kræves for at sikre optimal drift af Hjemmestyrets edb-system.

Læk i Hjemmestyrets EDB-system

Elna Egede
Tirsdag d. 13. juli 1999

Rutinecheckene og indberetningen af ulovlige brugere skal strammes op. EDB-afdelingens ledelse har åbenbart vidst, at der har været en ulovlig bruger siden april. Og først tre måneder efter, får Hjemmestyrets øverste ledelse information om det.

Hjemmestyrets EDB-afdeling i samarbejde med Inu:IT

Emma Kristensen
Michael Strangholt
Torsdag d. 8. juli 1999

Sådan en aftale havde været klart ulovligt i Danmark eller hvis Grønland havde været medlem af EU. Aftalen har nemlig aldrig været udbudt i licitation, så andre firmaer har ikke haft mulighed for at kommen med et konkurrerende tilbud.

Hjemmestyrets medarbejdere får stemme

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 6. juli 1999

Det medarbejderne i stærke vendinger brokker sig over er, at en af hjemmestyrets egne cirkulærer bliver omgået.

Landsstyret skal overholde loven

Sermitsiaq
Fredag d. 25. juni 1999

Landsstyreformanden slog allerede i maj flot ud med hånden og lovede, at hjemmestyret ville doble op. Da det ikke var fra landsstyremedlemmernes egne penge eller deres repræsentationskonti, var han nødt til at få bevillingen igennem Finansudvalget.

Combus-bestyrelsen i søgelyset

Jørgen Andresen
Tirsdag d. 15. juni 1999

Den myndighed, der udpeger en embedsmand, hæfter ikke på nogen måde for de handlinger, embedsmanden foretager sig. I værste fald er det hele embedsmandens personlige formue, der står på spil.

Ombudsmandssag til politimesteren

Elna Egede
Torsdag d. 3. juni 1999

Det kom tilsyneladende som en overraskelse for Siumut, at beslutningsforslaget, der er sendt fra et mindretal i lovudvalget, fik de andre medlemmer til at stemme for en overgivelse til politimesteren.

Stilfærdig politisk revolution

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 3. juni 1999

MED TRÆTTE og spændte ansigter, men med ranke rygge stemte de tyve landstingsmedlemmer for en politianmeldelse af det tidligere landsstyre. Det var afslutningen på første omgang i den politiske boksering i magtkampen imellem den politiske magtelite og de nyvalgte landstingsmedlemmer.

Send ombudsmandssagen videre til politiet

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 20. maj 1999

Det virker forkert og meget, meget besynderligt, at netop lovudvalget er i tvivl om, hvad der skal ske, når landsstyret på den måde rækker tunge ad demokratiet. Netop lovudvalget må med næb og klør forsvare lovgivningen og slå hårdt ned på dem, der overtræder den. Også selvom de er gode venner.

AG skal ikke være Grønlands ambassadør

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 18. maj 1999

Fleischer gav udtryk for, at læserne helst læser om ulykker, men at det er noget, grønlænderne har arvet udefra. Det er en vovet påstand. Foruden at de grønlandske sagn er noget at det mest pragtfulde, spændende og flotte litteratur, der kan opdrives, er det også det mest bloddryppende. Voldslitteraturen er lige så grønlandsk som kajakken, og kritisk avisjournalistik er præcis lige så original i Grønland som ethvert andet sted på kloden.

Hjemmestyret kendte situationen i turismeselskab allerede i januar

Elna Egede
Torsdag d. 13. maj 1999

Centraladministrationen har i disse dage meget svært ved at tale om Greenland Tourism i denne her sag. A/G har prøvet at kontakte mere end 15 direktører, afdelingsledere, jurister og økonomer. De er ikke villige til at tale om Greenland Tourism eller "detaljerne om den slimede sag", som en udtrykte det.

Let samling med tunge ubesvarede spørgsmål

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 11. maj 1999

NU ER LANDSTINGET kommet i arbejdstøjet, og selvom der ikke er de helt store og kontroversielle sager på programmet, så er det alligevel en alvorlig samling. Det er nemlig første gang, det nye landsting og det nye landsstyre skal vise, hvad de dur til. Det er første gang, politikerne skal dokumentere, at det ikke bare var tomme løfter, de blev valgt på. Samlingen er regnskabets time. Det er her, bortforklaringerne normalt begynder, og skuffelserne og frustrationerne overmander vælgerne.

Nye ulovligheder i det gamle landsstyre

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 6. maj 1999

Hver gang, der lukkes en skabsdør op i det gamle trafikdirektorat, vælter det ud med beskidte sager, siger nogle af de undrende nyvalgte politikere i Landstinget. Forleden flød der en rigtig stinker ud på gulvet, da det viste sig, at landsstyreområdet og Grønlands Lufthavnsvæsen havde sat demokratiet ud af spillet. Og det var ikke bare sådan, at man havde lempet sig uden om de demokratiske spilleregler. Nej, man gik direkte imod en landstingsbeslutning.

Politikerne skal retsforfølges

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 6. maj 1999

DEN NYUDNÆVNTE Grønlandsfly-formand, Peter Grønvold Samuelsen, var ansvarlig leder af det landsstyreområde, der ubestridt har fået flest skideballer. Men det er nok mere hans egen skyld end nogen andens. Det har åbenbart været ligegyldigt, hvem hans overordende landsstyreformand var, så gik der kuk i landsstyreområdet. Loven blev sat ud af kraft, og landsstyremedlemmets personlige moral og retsopfattelse blev direktoratets grundlov.

Sig nej til bananrepublikken!

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 27. april 1999

Den anden begrundelse - den med, at andre parlamenter kun sjældent bruger ministeransvarlighedsloven - er pinlig. For mens andre landes ministre i ordentlige (!) demokratier ikke begår ulovligheder, så er det i Grønland sket i dette konkrete tilfælde og i flere andre, som vi tidligere har omtalt i avisen.

Med lov skal land bygges

Sermitsiaq
Fredag d. 23. april 1999

Tilsyneladende er der behov for en gevaldig hovedrengøring og en alvorlig henstilling til landsstyret om at overholde gældende lov. Hvis landstinget ikke kan finde ud af at få ryddet op, kan det være nødvendigt at inddrage politiet.

Ansvaret for Disko skal placeres

Daniel Skifte
Fredag d. 23. april 1999

Allerede nu må det være klart, at de involverede parter ikke fremover kan indgå i betydende tillidshverv på vegne af hjemmestyret.

Borgerne er ikke tilfredse med dommen

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 22. april 1999

Det var ikke, fordi de involverede manipulatorer ikke var bekendt med, at det, de gjorde, var alt andet end regelret forvaltning. Fra flere sider fik landsstyret meget klar besked om, at det var i færd med at begå en række ulovligheder. Det blev derfor nødvendigt at bøje loven og tilpasse fortolkningen af dens paragraffer, så det planlagte kollegiebyggeri faldt inden for dens rammer.

Ulovligt og helt utilstedeligt

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Tirsdag d. 20. april 1999

For det første finder jeg, at landsstyret har gjort sig skyldig iulovlig procedurefordrejningved at lade den indgåede entreprise-aftale med VVS-installatøren tage form af en aftale om køb og salg af fast ejendom alene med det formål at undgå at udbyde opgaven i offentlig licitation

Puisi A/S bruger penge uden at have dem!

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 20. april 1999

Sagen er i korthed, at Sulisa A/S har givet tilsagn om en lånegaranti på 18 millioner kroner til Puisi A/S på nogle betingelser, der endnu ikke er opfyldt. Alligevel er selskabet i gang med at bruge penge. Maskinerne er på vej til Nanortalik og lader sig ikke uden videre standse.

Universal Declaration of Linguistic Rights

United Nations
Søndag d. 14. februar 1999

All language communities have the right to decide to what extent their language is to be present, as a vehicular language and as an object of study, at all levels of education within their territory: preschool, primary, secondary, technical and vocational, university, and adult education

På sit bedste aftenskoleengelsk

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Søndag d. 14. februar 1999

Det er pinligt for Grønland, at vi med vores lovgivning på skole og sprogområdet holdningsmæssigt har placeret os i selskab med danske højreekstremister og serbiske herrefolk

Debatten om frynseskatten skal fortsætte

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 4. februar 1999

Det er værd at tænke på, at den såkaldt frie bil også er skattepligtig for den SIK-lønnede kommunale chauffør, der kører et eller andet monstrum af en bil hjem til huset hver aften, fordi den ellers ville blive ødelagt af hærværk på kommunens parkeringsplads. 20.000 kroner værs’go’!

Fryns på frynsen

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 19. januar 1999

SKATTESNYDERIET i landsstyrets mange direktorater er vel det, vi i avis-jargon kalder en god historie. Men det er også en sørgelig beretning. Den vidner ikke om administrativ slendrian med indberetningen af frynsegoder til skattevæsenet, men om noget langt værre - nemligregulærogforsætlig overtrædelse af skattelovgivningen.

Skattesnyderi i Hjemmestyret

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 12. januar 1999

Et er, hvis et fattigt menneske med familie i sin nød "glemmer" at opgive en fortjeneste (han ville nu nok kunne få hjælp til at klare sig), et andet når samfundets absolut mest velstillede (top-politikere og top-embedsmænd) misbruger deres magt til at sikre sig økonomiske fordele. Det er fyringsgrund, og det er vælgerne, der skal fyre politikerne, hvis ingen andre vil.

Danmark på kant med menneskerettigheder

Niels-Jacob Andersen
Søndag d. 6. december 1998

De to patienters advokat Nicholas Symes mener, at begge patienters menneskerettigheder bliver krænket. En af baggrundene for, at de to patienter fortsat opholder sig psykiatrisk hospital i Danmark er, at der ikke er muligheder for at anbringe dem i Grønland. Det skyldes dels mangel på pladser og mangel på penge.

Det er ikke så enkelt, Mikael

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 19. november 1998

Der er i Mikael Petersens indlæg en undertone af modvilje imod al ugrønlandsk arbejdskraft.

Skattefrit fryns til hjemmestyreansatte

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 27. oktober 1998

Hvis det skulle vise sig, at nogle af skatteunddragerne er landsstyremedlemmer eller sidder i en høj stilling i hjemmestyreadministrationen, så har vi ikke brug for dem. Skatteunddragelsen kan ikke henføres under uvidenhed. Det er hjemmestyret selv, der har lavet skattereglerne, som andre må rette sig efter - til punkt og prikke - også selvom det for mange chauffører er en dyr fornøjelse at tage bilen med hjem.

I strid med Menneskerettighederne

Holger Simonsen
Torsdag d. 22. oktober 1998

Således er for eksempel medlemmer af den forhandlingsberettigede organisation på det socialpædagogiske område, Perorsaasut Ilinniarsimasut Peqatigiiffiat,i en arbejdsløshedssituation ikke berettiget til takstmæssig hjælp, mens de sidste få pædagoger, der endnu er organiseret i SIK’s ikke-forhandlingsberettigede "pædagogorganisation" I.I.P. så sandelig da kan få takstmæssig hjælp.

Grønlands Hjemmestyre mod Danmarks Lærerforening

Isi Foighel
Fredag d. 2. oktober 1998

Den opståede situation fører direkte til spørgsmålet om, hvorvidt den omstændighed, at der specielt for Grønland (og Færøerne) ikke eksisterer en adækvat procesmulighed for hurtigt at løse en opstået tvist, er en diskrimination, der strider mod ILO-konventionen, altså hvorvidt der er sket en tilsidesættelse af konventionens andet hovedprincip, forbudet mod diskrimination.

Landsstyret "glemmer" at regere - Landstinget "glemmer" at reagere

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Fredag d. 18. september 1998

Man får uvilkårligt den tanke, at de ansvarlige embedsmænd bevidst har undladt at sætte Konkurrencenævnet i funktion - og med landsstyrets stiltiende billigelse. Det er svært at frigøre sig fra tanken om, at uvilligheden bunder i de offentligt ejede selskabers dominerende rolle i erhvervslivet.

Lighed for loven

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 15. september 1998

Otto Steenholdt er i dag en bitter mand. Han kunne ikke slå Ellen Kristensen ved folketingsvalget i marts, og han prøver så i stedet at ramme sin overmand gennem hendes valg af livspartner og sekretær.

Forskellen på Anni-der-kigger-ud-vinduet og kvikke Lise

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Tirsdag d. 28. april 1998

At skride til blokade og dermed eksklusion af medlemmer, der trodser blokaden, det er umyndiggørelse af det enkelte medlem, og det er utidig indblanding i det fremmede lands økonomi og lønstruktur

Vi vil ikke finde os i det

Sermitsiaq
Fredag d. 17. april 1998

Værre er det, at sagen har afdækket mafialignende organiseret kriminalitet, hvor skarpladte håndvåben og trussel-instrumenter indgår som naturlige redskaber.

Juridisk responsum i forbindelse med udskiftning af Landstingets formand

Henrik Zahle
Mandag d. 12. maj 1997

Om sagen. Knud Sørensens sex-chikane har jeg sagt, at den ikke kunne begrunde tab af valgbarhed, allerede fordi den ikke er behandlet ved en domstol, og at det var en politisk vurdering, hvilken betydning man ville tillægge sagen ved bedømmelsen af Knud Sørensen som formand

Juridisk responsum i forbindelse med udskiftning af Landstingets formand, af professor Peter Germer

Peter Germer
Mandag d. 12. maj 1997

Det kan i denne forbindelse nævnes, at det af en nyere undersøgelse vedrørende parlamentsformænd i 18 vesteuropæiske lande fremgår, at der kun i et mindretal på 5 af de undersøgte lande - nemlig Danmark, Grækenland, Irland, Island og Norge - er mulighed for at "vælte" parlamentsformanden.

Ombudsmandens undersøgelse vedr. udbud i forbindelse med anlæg af flyvepladser

Ombudsmanden
Lørdag d. 15. februar 1997

Uden for det egentlige område for min undersøgelse, har jeg noteret mig, at Landsstyremedlemmet for Erhverv, Trafik og Forsyning i sit brev den 16. august 1995 til Grønlands Arbejdsgiverforening tog afstand fra, at Arbejdsgiverforeningen havde udarbejdet et skriftligt referat af et møde.

Ulige konkurrence

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 12. december 1996

Derfor bør konkurrencenævnet ud af hjemmestyret. Det skal være en uvildig institution, som sikrer uvildige afgørelser. Det er ikke muligt, når formanden er chef og medansvarlig for hjemmestyrets »forretninger«.

Rejsen til Amerika XX - Holocaust Museet

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Søndag d. 1. december 1996

Jeg ville helst ikke besøge museet. Jeg bliver dårlig - også af at tænke på det. Alligevel skylder jeg læserne at gengive en enkelt oplevelse på museet, som var så mærkelig at jeg en tid troede at den var aftalt og iscenesat

Som lovgivere må vi lære at beherske os

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 15. august 1996

Lad os afskaffe disse licensregler, som efter min opfattelse ikke tjener noget fornuftigt formål. Og så iøvrigt indlede en anden form for jagt - jagten på overflødig lovgivning!

Grundlovssclerose

Lars Adam Rehof
Søndag d. 4. august 1996

Grønland er en del af rigsfællesskabet. Mange problemer der kun diskuteres i Danmark, burde interessere os her i Grønland fuldt så meget. For eksempel den gangværende diskussion om grundloven og opdelingen i den lovgivende, den dømmende og den udøvende magt: Domstolene skal bistå vælgerne og borgerne med at lovgiverne til stadighed overholder grundloven. Derfor må domstolene ikke være fortæt sammenvævet med den lovgivende magt.

Fransk madlavning og journalistik

Laila Ramlau-Hansen
Søndag d. 5. maj 1996

I Danmark er Pressenævnet et uafhængigt offentligt nævn, der behandler klager over pressen, det vil sige massemedierne. Pressenævnet består af otte medlemmer og hvert medlem har en stedfortræder. Pressenævnet får hjælp af et sekretariat. Ved behandlingen af en klagesag medvirker fire medlemmer: En jurist, som er formand, en journalist, en redaktør og en repræsentant for offentligheden.

Forslag til Lov om Medieansvar

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Tirsdag d. 23. april 1996

Udviklingen har vist at det er nødvendigt at afstikke retningslinier for pressens arbejde når det gælder god presseskik. Der blandt andet et behov for at sikre enkeltpersoner, virksomheder og institutioner en hurtig og fri adgang til genmæle, når de udsættes for en urimelig behandling i pressen.

Standardregler om lige muligheder for handicappede

United Nations
Torsdag d. 21. marts 1996

De Forenede Nationers "Standardregler om lige muligheder for handicappede" har til formål at formulere nogle normer, der i lighed med de internationalt anerkendte menneskerettigheder, skal sikre handicappedes rettigheder og ligestilling. De er resultatet af mange års drøftelser på internationalt plan.

Den medie- og presseretlige situation i Grønland

Nicholas Symes
Søndag d. 17. december 1995

Den medie- og presseretlige situation i Grønland er væsentlig forskellig fra det, som kendes i Danmark. Det beror bl.a. på, at Grønland har egen kriminallov, der med danske øjne må synes at være indholdsfattig. Endvidere har Grønland ikke fået gennemført særlove indenfor det medie- og presseretlige område.